Organisationsudvikling
Professionsmøder • Trivsel • Kerneopgaven • Kulturmøder • Nej til mobning • Samspil & Samarbejde • Forandring • Tværfaglighed • Tillid • Kommunikation • Videndeling • Motivation • Arbejdsgange • Roller • Medarbejderinvolvering • Psykisk Arbejdsmiljø • Arbejdsglæde • Tid
Hvad er I optaget af i jeres organisation? Organisationsudvikling er jo omfangsrigt og kan i praksis gribes an på mange forskellige måder. Hvad ønsker I at forbedre, og hvordan ønsker I at gøre det?
Jeg er helheds- og praksisorienteret, og med udgangspunkt i jeres virkelighed skaber jeg rammer og rum for øget bevidsthed, refleksion og motivation som grundlag for, at I skaber egne løsninger på det, I har på dagsordenen. På den måde udvikler I jeres organisation inde- og nedefra samt understøtter lysten og evnen til læring for den enkelte medarbejder og organisationen som helhed. Jeg foretrækker og anbefaler processer over tid men arbejder også med forløb af kortere varighed. Uanset varighed af procesforløb står jeg inde for, at Kooperante
- løfter dig og din organisation
- giver dig nye perspektiver på din arbejdsplads, kerneopgaven og dine kollegaer
- skaber rum til refleksion, ny viden og forandring
- styrker den sociale kapital
Ledersparring
Ønsker du som leder eller mellemleder at have en aktiv lytter samt et ydre blik med på sidelinjen, tilbyder jeg at være din sparringspartner. Du kan bruge mig som fast sparringspartner eller efter behov. Det kan for eksempel være som proceskonsulent i forbindelse med et allerede defineret udviklingsforløb, i forbindelse med en identifikations- og undersøgelsesfase eller en eventuel konkret problemstilling. Du kan ligeledes bruge mig som konsulent i forbindelse med en temadag eller et seminar, du ønsker at afholde.
Workshop og seminar
Jeg designer og afholder workshops med fokus på relationsarbejde og samarbejdsudvikling. I dialog og samarbejde med jer retter jeg indhold og form mod det tema eller temaer, der er vigtige for jeres organisation lige nu. Det kan være en fritstående workshop som en slags aktivt inspirationsoplæg, en workshop som et element i et større forløb eller flere workshops afholdt som et seminar. En given workshop kan for eksempel bygges op om et grundtema som
- Tillid
- Fællesskab
- Faglig stolthed
- Åbenhed
- Samarbejde
- Nysgerrighed
- Motivation
Det kan også være en kombination af to eller flere af ovenstående temaer. Ring gerne og fortæl, hvad I vil arbejde med, og hvad jeres mål er med workshoppen. Ud fra jeres input skitserer jeg et bud på workshoppens eller seminarets indhold.
Introtilbud
To timers workshop inklusiv formøde og opfølgning |
|
Er du interesseret i at høre mere om indholdet i mine ydelser? Ring og få mere at vide om hvad, hvordan og til hvilken pris. Telefon 40685314 eller send mig en mail på info@kooperante.dk